Store nyheder på vej

På torsdag udkommer der et nyt afsnit om Verdens Pinligste Far 🌟 … eller det er ikke helt nyt. Det er en såkaldt remaster af et afsnit som tidligere har været udgivet som lydbog. Vi har givet det en kærlig overhaling med sprøde lydeffekter, frisk musik og forbedret lydkvalitet, så det føles som en helt ny oplevelse!

I de kommende uger og måneder kan I se frem til regelmæssige genudgivelser af disse tidligere lydbøger, og planen er at de udkommer to gange om måneden som en almindelig podcast 🔈

Der er flere grunde til at disse afsnit udkommer nu. For det første har mange af vores lyttere aldrig hørt dem før, men mest af alt er det for at give mig noget tid til at arbejde på to KÆMPE store og meget hemmelige projekter om Verdens Pinligste Far.

Det ene projekt håber jeg kommer til bringe julestemingen i hus hos alle vores lyttere (HO HO 🎅) og det kan jeg fortælle meget mere om snart.

Det andet projekt, som jeg er MEGET spændt på, skal jeg lige have overbevist en hænderkronet dansk institution om at være med på ideen før jeg kan fortælle mere om den 📺

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Verdens Pinligste Far

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv en kommentar